Fase 1 - Juli:
I denne periode vil jeg bede jer alle om at oprette en bruger til dem/jer i familien, der er tilmeldt en aktivitet på HOSK.
Det er vigtigt at alle i husstanden, som på den ene eller anden måde er aktive på HOSK bliver tilmeldt, da disse tilmeldinger er mere brugerrettede i det nye system.
Fase 2 - August:
Alle medlemmer tilmelder sig kontingent, hold, halvpart, opstaldning m.m., så man har samme tilmeldinger som i det gamle system (der udsendes mail når systemet er klar til at modtage tilmeldinger).
Tilmeldingen foregår via betaling med MobilePay og alle ydelser man tilmelder vil stå med en pris på 1,- (dette er et teknisk krav for efterfølgende at kunne lave de almindelige automatiske træk efterfølgende - vi skal nok sørge for at refundere disse beløb til jer, når vi er godt på plads i det nye system).
Når vi kan se at medlemmet er tilmeldt, sørger vi for afmelding i det gamle system, så man ikke trækkes dobbelt efterfølgende. Derfor skal vi bede om, at man hurtigst muligt efter informationen om at systemet er klar får lavet sine tilmeldinger.
Fase 3 - September og frem:
Alle er tilmeldt og på plads - månedstræk foregår i det nye system. Eventuelle fejl, mangler eller lign. får vi ryddet op i hurtigst muligt, så ingen betaler mere eller mindre end det forventede.